Persondatapolitik

Version 14.1, i kraft den 14. marts 2025

Vi værner om dit privatliv og dine personoplysninger. Derfor har vi udarbejdet en persondatapolitik, så du kender dine rettigheder til beskyttelse af personoplysninger og ved, hvordan vi indsamler, bruger, offentliggør, overfører og lagrer dine personoplysninger. 

Begreber, vi anvender i denne politik

"Trustpilot", "vi", "vores" eller "os" refererer til Trustpilot A/S, Pilestræde 58, 5. sal, 1112 København K, som er den ansvarlige virksomhed for behandling af dine personoplysninger.

“Website”, “platform” eller "tjeneste" refererer til Trustpilots websites, apps og andre tjenester.

Når der henvises til "offentlige personoplysninger", refererer det til personoplysninger, der er offentliggjort på vores website, som alle på internettet, og som er tilladt på vores website, kan tilgå, og når der henvises til "private personoplysninger", refererer det til personoplysninger, som vi ikke offentliggør på vores website.

Tredjepartswebsites

Vores platform indeholder links til andre websites, men det betyder ikke, at vi står inde for dem eller er ansvarlige for deres indhold. Vi vil opfordre dig til også at gennemgå persondatapolitikken for disse tredjepartswebsites, da deres proces for indsamling, håndtering og behandling af personoplysninger kan være forskellig fra vores.

Vi er en åben platform

Når du skriver en anmeldelse, vil anmeldelsen og din Trustpilot-profil være synlig for alle, der besøger vores platform. Når nogen klikker på din profil, kan de se dit land og alle de anmeldelser, du har skrevet, inklusive de lokationer og produkter, du har anmeldt, og de billeder og videoer, du har indsendt sammen med dine anmeldelser. Hvis du er virksomhedsbruger og svarer på en anmeldelse af din virksomhed, vil svaret også være synligt på vores platform. Vi anser alle disse oplysninger for at være offentlige personoplysninger. Du kan dele lige så mange eller så få personoplysninger, som du vil, når du opretter din profil og dit brugernavn på Trustpilot. 

Personoplysninger, som vi indsamler

Personoplysninger er alle oplysninger, der kan bruges til at identificere en person. Når du opretter en brugerkonto på Trustpilot, skriver en anmeldelse, opretter en virksomhedskonto på vegne af din virksomhed eller på anden måde anvender vores platform eller tjenester, kan vi indsamle og behandle personoplysninger om dig. I afsnittet "Hvem kan få adgang til dine personoplysninger?" kan du få mere at vide om, hvem der kan få adgang til det.

Vi beder dig om ikke at dele følsomme personlige dokumenter eller personoplysninger med os, såsom oplysninger, der afslører din eller andres etniske herkomst, religion eller helbredsoplysninger.

Vi indsamler muligvis følgende offentlige og private personoplysninger:

Offentlige personoplysninger

  • Brugerkontooplysninger: Dit brugernavn, foto, land.

  • Oplysninger om anmeldelser og bedømmelser, herunder:

    • Hvilken virksomhed du har anmeldt

    • Hvilket produkt du har anmeldt

    • Den dato, hvor du skrev din anmeldelse.

    • Om du har skrevet en serviceanmeldelse, lokationsanmeldelse eller produktanmeldelse

    • Dit anmeldelsesindhold og din stjernebedømmelse

    • Dine produktbilleder eller -videoer (hvis du har føjet dem til din produktanmeldelse)

    • Den anmeldte virksomheds placering

    • Datoen for din oplevelse med den virksomhed, anmeldelsen handler om.

  • Oplysninger om "nyttige" anmeldelser: Hvor mange, der synes, at din anmeldelse er "nyttig", og hvis du klikker på "nyttig" på en anden persons anmeldelse.

  • Sociale netværk: Du kan knytte din Trustpilot-profil til dine profiler på sociale medier, f.eks. Facebook ("socialt netværk"). Hvis du gør dette, indsamler vi automatisk udvalgte oplysninger om dig fra dit sociale netværk, afhængigt af hvilke oplysninger du har gjort tilgængelige på det sociale netværk og dine privatlivsindstillinger for at dele sådanne oplysninger på det sociale netværk. Vi kan indsamle følgende oplysninger:

    • Navn og/eller brugernavn.

    • Profilbillede.

Før du anmoder om at forbinde din Trustpilot-profil med en SoMe-profil, vil du blive informeret om, hvilke oplysninger vi indsamler fra det pågældende sociale netværk. Du kan når som helst afbryde forbindelsen mellem de to profiler via din Trustpilot-konto. Det gør vi ved at fjerne dit ID for det sociale netværk og afbryde/fjerne forbindelsen mellem Trustpilot og det sociale netværk. Dit profilbillede fra det sociale netværk bliver dog stadig vist på din Trustpilot-profil, medmindre du ændrer det, og vi opbevarer dit navn og din e-mailadresse.

Hvis du har en virksomhedskonto på Trustpilot, kan vi også indsamle følgende offentlige personoplysninger:

  • Virksomhedskontooplysninger: Dit firmanavn og domæne og visse andre oplysninger, du vælger at tilføje på din virksomhedsprofil, såsom detaljer om den type serviceydelser, din virksomhed tilbyder, din virksomheds adresse og land.

  • Svar på anmeldelser fra din virksomhedskonto: Dit navn, virksomhedsoplysninger, de oplysninger du angiver i svaret på en anmeldelse, den dato, hvor du skrev dit svar.

Private personoplysninger

  • Brugerkontooplysninger: Din adgangskode og dit foretrukne sprog.

  • Kontaktoplysninger: Dit navn og din e-mailadresse eller andre kontaktoplysninger, du måtte give os fra tid til anden, uanset om det er givet direkte til Trustpilot, eller om det kommer fra sociale netværk.

  • Oplysninger om anmeldelser og bedømmelser, herunder:

  • Den dato, du skrev, redigerede eller slettede anmeldelsen

  • Dit referencenummer, ordrenummer eller lignende (hvis du eller virksomheden har angivet det) Hvis du bliver bedt om at opgive flere oplysninger eller sende os dokumentation for din oplevelse, indsamler og anvender vi dokumentationen til det eller de formål, der er angivet i anmodningen.

  • Oplysninger om din enhed og placering: Din IP-adresse, dine browserindstillinger (hvilken browser du bruger, browsersproget og din tidszone) og din placering.

  • Brugs- og profiloplysninger: Din søgehistorik på Trustpilot, hvordan du har interageret med vores platform eller e-mails, vi sender til dig, herunder hvor meget tid du bruger på vores website, hvilke funktioner du har brugt, metadata, hvilke marketingmails du har åbnet, og hvilke links du har klikket på.

  • Oplysninger om visninger: Hvor mange personer, der læser din anmeldelse.

  • Dine verificeringsdata: Data leveret under verificeringsprocessen for forbrugere:

    • Dit navn.

    • Billeder af de dokumenter, du har indsendt

    • Antal dokumenter, du har indsendt, og deres udløbsdato. 

    • Din alder og fødselsdato.

  • Oplysninger i forbindelse med spørgsmål, du har stillet på en virksomheds website: 

    • Hvilken virksomhed du har stillet et spørgsmål. 

    • Det produkt, som dit spørgsmål drejede sig om. 

    • Spørgsmålets indhold

    • Den dato, hvor du stillede spørgsmålet. 

    • Virksomhedens svar på spørgsmålet. 

  • Oplysninger angivet som svar på en anmodning om oplysninger fra en virksomhed: Virksomheder kan spørge anmeldere om dem og deres oplevelser, herunder via vores værktøj "Spørg efter oplysninger". Hvis du vælger at svare, deler vi alle oplysninger, du giver virksomheden, inklusive, men ikke begrænset til dit fulde navn, telefonnummer, e-mailadresse og reference-id. 

  • Oplysninger om præferencer: Præferencer knyttet til din konto, herunder specifikke samtykker, du har givet eller afvist at give, nyhedsbreve eller lignende e-mailpræferencer og cookies, som indeholder dine præferencer.

  • Kommunikationsoplysninger: Omfatter kommunikation, vi modtager fra dig, såsom anmeldelsesnotifikationer, feedback, supporthenvendelser og forespørgsler via e-mail og andre elektroniske kommunikationsformer samt metadata tilknyttet denne kommunikation, såsom tidspunkt og dato.

  • Opkaldsoptagelser: Alle indgående og udgående telefon- eller videoopkald foretaget til eller af Trustpilot kan blive optaget med henblik på træning, kvalitetskontrol og compliance. Personoplysninger (f.eks. navn og kontaktoplysninger), der afsløres under et telefonopkald, vil blive optaget digitalt for at levere en passende service.

    • Chrome-udvidelse: Hvis du downloader vores Chrome-udvidelse, kan vi indsamle følgende oplysninger:

      • Et sessions-id, der er tildelt dig, og som vi muligvis kan knytte til din Trustpilot-konto, hvis du har en. 

      • Data relateret til din brug af Chrome-udvidelsen, såsom webadresser på sider, hvor du har interageret med Chrome-udvidelsen, og dine præferencer og indstillinger for Chrome-udvidelsen, såsom hvordan du vælger at vise Chrome-udvidelsen i din browser.

      • Browser- og enhedsoplysninger, såsom detaljer om dine sprogindstillinger, browserversion, tidszone og skærmopløsning.

Hvis sessions-id'et er forbundet til din konto, kan vi knytte data vedrørende din brug af Chrome-udvidelsen og browser- og enhedsoplysninger til dig.

Hvis du har en virksomhedskonto på Trustpilot, kan vi også indsamle følgende offentlige personoplysninger:

  • Virksomhedskontooplysninger: Din adgangskode.

  • Oplysninger om rapporteringer og svar på anmeldelser fra din virksomhedskonto: Dit navn, virksomhedsoplysninger, hvilken anmeldelse du har rapporteret, årsagen til rapporten, datoen for rapporten. Nogle af disse oplysninger kan blive samlet og vist på din virksomheds Trustpilot-side.

  • Oplysninger i forbindelse med verificering: 

    • Data, som du kan give ved bekræftelse af detaljer om din virksomhed, såsom:

    • Dine kontaktoplysninger.

    • Billeder af de dokumenter, du har indsendt

    • Antal dokumenter, du har indsendt, og deres udløbsdato.

    • Din alder og fødselsdato.

    • Dine bankkontooplysninger (hvis du har et betalt abonnement).

Sådan indsamler vi personoplysninger

De personoplysninger, vi behandler, indsamles primært direkte fra dig, når du angiver dine oplysninger for at oprette en konto hos os eller din brug og profiloplysninger, f.eks. din interaktion med vores platform, serviceydelser eller markedsføringsmails, ved for eksempel at skrive eller besvare anmeldelser.

Nogle gange får vi oplysninger om dig fra tredjeparter. Hvis du f.eks. opretter en Trustpilot-konto via Facebook, bliver din konto automatisk udfyldt med de oplysninger, vi modtager fra dem. Når en virksomhed beder os om at sende en anmeldelsesinvitation til dig på deres vegne, giver de os ligeledes dit navn, din e-mailadresse og et referencenummer, såsom et ordre-id eller lignende. Og vi kan modtage oplysninger fra tredjeparter med henblik på svindel og undersøgelser.

Vi genererer eller indsamler også automatisk oplysninger fra din computer eller enhed, når du bruger vores services, f.eks. din IP-adresse og placering, oplysninger om den enhed og browser, du bruger, når du besøger Trustpilot, samt profiloplysninger og oplysninger om, hvordan du interagerer med vores platform eller marketingmails, eller hvordan du bruger vores andre tjenester.

Hvem er den dataansvarlige for dine personoplysninger?

En dataansvarlig bestemmer, hvordan og hvorfor dine personoplysninger bruges og er ansvarlig for at sikre, at de håndteres korrekt. En databehandler agerer efter en dataansvarligs instrukser om at behandle dine data. Disse definitioner kommer fra den generelle databeskyttelsesforordning (Forordning (EU) 2016/679).

Hvis du har modtaget en invitation til at skrive en anmeldelse om en virksomhed, der bruger vores tjenester (enten af os eller dem direkte), eller har givet oplysninger til en virksomhed via værktøjet "Spørg efter oplysninger", vil virksomheden være dataansvarlig for disse data, og Trustpilot vil være databehandler. Hvis du har spørgsmål eller ønsker at håndhæve dine rettigheder med hensyn til personoplysninger, der anvendes til at sende anmeldelsesinvitationer til dig, skal du kontakte den eller de relevante virksomheder direkte, da de som dataansvarlige er de ansvarlige.

Trustpilot A/S er den dataansvarlige, hvad angår alle andre personoplysninger i forbindelse med vores platform, såsom de oplysninger, du angiver, når du opretter en konto, skriver en anmeldelse eller indsender et svar. Afhængigt af hvilke af vores tjenester vores erhvervskunder bruger, kan de også være dataansvarlige for dine data, såsom de anmeldelser du skriver, dit brugernavn og datoen for din oplevelse.

Hvorfor og hvordan bruger vi dine personoplysninger?

Vi kan anvende dine personoplysninger til følgende formål:

  • Levere vores services til dig, herunder at vise dine anmeldelser og give dig adgang til din brugerkonto og vores platform, eller til at give dig adgang til din virksomhedskonto og vores website

  • Identificere dig som en registreret bruger, når du logger ind på platformen og går ind på den igen

  • Forbedre vores platform og tjenester og udvikle produktfunktioner.

  • Svare på dine spørgsmål og levere en god kundeservice

  • Sende dig vores nyhedsbreve

  • Tilpasse din oplevelse på vores platform, for eksempel for at skræddersy indhold og anbefalinger baseret på dine interaktioner med vores tjenester.

  • Udføre interne forretningsaktiviteter, såsom dataanalyse, revisioner, registrering af misbrug og indholdsmoderation, udvikling af nye produkter og services, forbedring eller ændring af vores platform og vores services, herunder vores TrustBoxe, identificering af brugsmønstre og indsigt, måling af effektiviteten af vores reklamekampagner samt implementering og udvidelse af vores forretningsaktiviteter.

  • Uddanne vores medarbejdere og til kvalitetssikringsformål, som hjælper os med at forbedre kvaliteten af vores services

  • Udøve eller overholde vores egne juridiske rettigheder eller forpligtelser i forbindelse med juridiske krav eller om nødvendigt til overensstemmelse, lovgivningsmæssige og revisionsmæssige formål. Vi kan f.eks. gemme oplysninger, når loven kræver det, eller hvis en retskendelse eller myndighed kræver det.

Hvis du har en brugerkonto på Trustpilot, kan vi også bruge dine personoplysninger til at:

  • Invitere dig til at skrive en anmeldelse af Trustpilot.

  • Videresende en meddelelse fra en virksomhed, som du har anmeldt, eller en virksomhed, der har inviteret dig til at anmelde en serviceoplevelse eller et produkt via vores platform

  • Bekræfte oplysninger om dig, hvis du vælger at verificere din identitet.

  • Kontakte dig, hvis vi har identificeret, at din anmeldelse muligvis overtræder vores retningslinjer, og beder dig om nødvendigt om at fremlægge dokumentation for at verificere din anmeldelse eller oplevelse.

  • Kontakte dig via e-mail for at informere dig om, hvor mange gange din anmeldelse er blevet læst, om andre brugere har fundet din anmeldelse nyttig, samt anden feedback angående din brugerkonto og din anmeldelse.

  • Håndhæve vores brugervilkår for forbrugere.

Hvis du har en virksomhedskonto på Trustpilot, bruger vi også dine personoplysninger til at:

Vi kan også bruge oplysningerne på andre måder, som vi nok skal informere dig om, når vi indsamler dem.

Vi kan anvende automatisering, herunder maskinlæring og kunstig intelligens til at opnå ovenstående formål.

Vi har brug for at behandle dine personoplysninger for at:

  • Opfylde vores kontrakt med dig eller din virksomhed

  • Udøve og overholde vores egne juridiske rettigheder og forpligtelser samt drive en platform til online-anmeldelser i overensstemmelse med gældende lovgivning

  • Forfølge vores legitime forretningsinteresser, herunder, men ikke begrænset til, drive vores website og forretning samt levere vores tjenester til dig. Hvis vi behandler dine personoplysninger på grundlag af en legitim interesse, gør vi det kun, hvis behandlingen er relevant, passende og begrænset til de oplysninger, der er nødvendige i forhold til indsamlingsformålet. Og vi sørger selvfølgelig altid for, at vores legitime interesser ikke påvirker dine personlige rettigheder og frihed på uretfærdig vis.

  • Udføre en opgave udført i offentlighedens interesse.

  • Fastlægge, udøve eller forsvare juridiske krav, hvis det er nødvendigt.

I de tilfælde, hvor du har givet os dit udtrykkelige samtykke til at behandle dine personoplysninger, f.eks. når du tilmelder dig vores nyhedsbreve eller accepterer visse cookies på din enhed, kan du til enhver tid trække dit samtykke tilbage enten ved at bruge funktionen i det relevante produkt eller kontakte os (se under 'Kontakt os' nedenfor). Du bør dog være opmærksom på, at vi muligvis har ret til at fortsætte behandlingen af dine oplysninger, hvis det kan retfærdiggøres i henhold til et af de ovennævnte retsgrundlag.

Du har ret til at gøre indsigelse mod den måde, vi behandler dine personoplysninger på, eller bede os begrænse behandlingen. Du finder flere oplysninger under 'Dine rettigheder' nedenfor.

Hvem kan få adgang til dine personoplysninger? 

Dine offentlige personoplysninger på Trustpilot (for både anmeldere og virksomhedsbrugere)

Vi deler dine offentlige personoplysninger på vores platform, så andre brugere kan læse om dine oplevelser med en bestemt virksomhed. Husk, at hvis du bruger dit rigtige navn som brugernavn, kan det afsløre din identitet på vores offentligt tilgængelige website. Se denne artikel i Hjælp for at få mere vejledning om dine offentlige personoplysninger. 

Hvis du er virksomhedsbruger, vil dette afhængigt af de oplysninger, du beslutter dig for at inkludere på din offentlige Trustpilot-profil, ligeledes blive betragtet som offentlige personoplysninger og vil være tilgængelige for alle, der besøger Trustpilots website.

Dine private personoplysninger på Trustpilot (for både anmeldere og virksomhedsbrugere)

Nogle Trustpilot-medarbejdere vil have adgang til dine data for at hjælpe med at facilitere det, der beskrives i afsnittet 'Hvorfor og hvordan bruger vi dine personoplysninger?' i denne persondatapolitik. Trustpilot opererer dog efter principper, hvor adgangen er begrænset til dem, der har et reelt arbejdsrelateret behov.

Hvis du er forbruger, og du har fået tilsendt en anmeldelsesinvitation via vores platform fra en af vores virksomhedskunder, har de adgang til dine data på deres virksomhedskonto på Trustpilot. Hvis du skriver en anmeldelse på Trustpilot som svar på en invitation, der er sendt af en virksomhed via vores invitationsservices, kan virksomheden knytte din anmeldelse til invitationen. Husk, at vores virksomhedskunder er dataansvarlige for disse data, og du bør kontakte dem, hvis du har spørgsmål.

Dine personoplysninger deles med uafhængige services, websites og virksomheder

Et af Trustpilots hovedmål er at maksimere synlighed, tilgængelighed og anvendelighed af anmeldelser og relateret indhold i hele verden. Vi tillader derfor, at forskellige uafhængige tredjeparter får adgang til offentlige personoplysninger, herunder uden begrænsning, brugernavne, brugerprofiloplysninger, anmeldelsesindhold og svar på anmeldelser fra virksomheder (som yderligere beskrevet i afsnittet "Personoplysninger, som vi indsamler" i denne persondatapolitik) via API'er og andre programmatiske metoder til dataoverførsel, der er tilgængelige via vores platform, og at de kan anvende og inkorporere sådanne offentlige personoplysninger i deres egne produkter og tjenester. Dette øger det potentielle publikum samt forbrugernes og virksomhedernes viden om Trustpilot og forbrugeranmeldelser og den værdifulde indsigt, de giver. Vi stiller kun offentlige personoplysninger til rådighed for sådanne tredjeparter på denne måde, hvis de accepterer vilkår for datalicensering, som implementerer passende beskyttelse af dataene og de relevante registreredes rettigheder. Få flere oplysninger i afsnittet "Dine rettigheder" om fravalg af visse dele af denne datadeling.

De typer tredjeparter, der kan tilgå, anvende og inkorporere sådanne offentlige personoplysninger omfatter: 

  • Søgemaskiner og andre grænseflader, der returnerer information som svar på brugerforespørgsler (herunder AI-drevne systemer).

  • Virksomheder, hvor du har anmeldt et produkt eller service på Trustpilot, enten via invitation eller ej.

  • Onlineplatforme, hvor det efter Trustpilots vurdering ville være nyttigt eller relevant for brugerne at søge efter og få adgang til anmeldelser og relateret indhold, herunder, uden begrænsning, forbrugerportaler og virksomhedsportaler såsom websites med prissammenligning og indkøbsguider.

  • Applikationspartnere og -platforme såsom PrestaShop, Magento, Shopify og WooCommerce. 

  • Sociale netværk.

  • Enhver anden tredjepart, der indgår en licensaftale med Trustpilot om at få adgang til offentlige personoplysninger.

Hvis du vælger at svare på en anmeldt virksomheds anmodning om oplysninger (f.eks. via vores værktøj "Spørg efter oplysninger"), sendes disse oplysninger direkte til den virksomhed, der anmoder om oplysningerne. Nogle gange bliver vi nødt til at bede om dokumentation for at verificere din oplevelse. For eksempel når vores dedikerede software markerer din anmeldelse og fjerner den fra Trustpilot. Vi deler aldrig din dokumentation med den virksomhed, du har anmeldt, men under visse omstændigheder, hvis du har et referencenummer, et ordre-id eller lignende, kan vi videregive det til virksomheden, medmindre du beder os om at lade være.

Dine personoplysninger deles med databehandlere

Vi deler dine personoplysninger med udvalgte tredjeparter (herunder Trustpilots datterselskaber, andre virksomheder i Trustpilot-gruppen og virksomheder, som vi samarbejder med), som leverer en række forskellige services til os, der understøtter den tekniske drift af vores platform og levering af vores services ("databehandlere"). Disse tredjeparter er databehandlere for de personoplysninger, som vi er dataansvarlige for. Vi har indgået databehandleraftaler med databehandlerne, hvoraf det fremgår, at de kun må handle i overensstemmelse med vores instrukser. Vi kan instruere databehandlerne om at behandle data i overensstemmelse med denne politik og med henblik på at anvende platformen.

Vi foretager kontrol for at sikre, at databehandlerne har truffet passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at beskytte oplysningerne mod hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, tab eller forringelse og for at beskytte oplysningerne mod videregivelse til uautoriserede personer, misbrug eller anden behandling i strid med databeskyttelseslove.

Visse af disse databehandlere og tredjepartsservices er baseret i andre lande end det, du bor i, og kan derfor være underlagt andre eller mindre strenge databeskyttelseskrav. I henhold til gældende love i disse lande sikrer vi dog, at dine oplysninger er beskyttet af passende sikkerhedsforanstaltninger uanset placering. Det gør vi gennem en kombination af passende tekniske, organisatoriske og administrative sikkerhedsforanstaltninger og ved at sikre, at de nødvendige juridiske aftaler er på plads til at støtte disse krav. Vi overfører f.eks. kun europæiske brugeres personoplysninger til lande uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, hvis der findes en metode til verificering af overførslen, som er godkendt af Europa-Kommissionen.

Andre videregivelser af oplysninger

I tillæg til ovenstående kan vi dele dine personoplysninger med følgende parter og under følgende omstændigheder:

  • For at overholde gældende love eller reagere på juridiske krav, juridiske processer (herunder men ikke begrænset til stævninger og retskendelser) og anmodninger fra offentlige og statslige myndigheder

  • For at samarbejde med tilsynsmyndigheder og statslige myndigheder i forbindelse med undersøgelser eller sagsforelæggelser 

  • Til tredjeparter i forbindelse med håndhævelsen af vores brugervilkår for forbrugere, retningslinjer for brugere, Terms of Use and Sale for Businesses og retningslinjer for virksomheder.

  • Med tredjeparter for at beskytte vores drift eller driften af vores associerede selskaber

  • Med tredjeparter for at beskytte vores rettigheder, personlige oplysninger, sikkerhed eller ejendom og/eller dem tilhørende vores associerede selskaber, dig eller andre

  • Med tredjeparter for at forfølge tilgængelige retsmidler eller begrænse eventuelt erstatningsansvar, vi pådrager os

  • Med tredjeparter for at vi kan undersøge, forebygge eller gribe ind over for formodede eller faktiske forbudte aktiviteter, herunder men ikke begrænset til misbrug af vores platform

  • Med en tredjepart i tilfælde af eventuel reorganisering, fusion, virksomhedsopkøb, salg, joint venture, overdragelse, overførsel eller anden afhændelse af hele eller enhver del af vores virksomhed eller aktiver (herunder i forbindelse med eventuel konkurs eller lignende forløb)

Hvor længe lagrer vi dine personoplysninger?

Vi opbevarer kun dine oplysninger så længe, vi har brug for det eller er juridisk forpligtet til at gøre det. Dette afhænger af, hvorfor de blev indsamlet, og om vi har et vedvarende retsgrundlag for at gøre det (f.eks. for at opfylde en kontrakt mellem os, levere en service, du har anmodet om, leve op til juridiske krav eller af legitime interesser fra vores side). Når vi ikke længere har en gyldig grund til at opbevare dine data, sletter vi dem eller anonymiserer dem, så de ikke identificerer dig. Vi behandler oplysninger forskelligt, alt efter hvad de bruges til, men du kan slette dine personoplysninger eller bede os gøre det for dig til enhver tid (læs mere under 'Dine rettigheder' nedenfor). 

Vi opbevarer de personoplysninger, du opgiver, herunder dine anmeldelser, så længe du har en Trustpilot-konto, eller så længe det er nødvendigt for at kunne levere vores services til dig. Selv hvis du sletter din Trustpilot-konto, beholder vi i nogle tilfælde visse oplysninger, som vi er lovmæssigt forpligtet til eller har velbegrundede legitime interesser i at opbevare. Grunde til, at vi kan opbevare visse data i længere tid, omfatter (men er ikke begrænset til) sikkerhed, forebyggelse af svindel og misbrug af vores platform, overholdelse af juridiske eller lovgivningsmæssige krav og for at beskytte vores legitime forretningsinteresser. 

Hvordan beskytter vi dine personoplysninger?

Beskyttelse af dine personoplysninger er vores højeste prioritet. Vi anvender en række organisatoriske, tekniske og administrative foranstaltninger til at beskytte dine personoplysninger i vores organisation, og vi kontrollerer jævnligt vores systemer for sårbarheder. Men da internettet ikke er et fuldstændig sikkert miljø, kan vi ikke sikre eller garantere sikkerheden af de ​​oplysninger, som du sender til os. E-mails, der sendes via platformen, er muligvis ikke krypteret, og vi råder dig derfor til ikke at inkludere eventuelle fortrolige oplysninger i dine e-mails til os.

Vi arbejder konstant på at forbedre vores sikkerhedsprocedurer og politikker, og i takt med at det sker, sørger vi for at opdatere disse oplysninger.

Bruger vi cookies?

Vi bruger cookies og lignende teknologier til at levere, optimere, tilpasse og analysere vores services samt til reklameformål. 

Vi bruger en kombination af cookies og andre teknologier, såsom pixels og sporingskoder, til at indsamle oplysninger til brug i overensstemmelse med de formål, som beskrives i denne politik.

Hvad er en cookie?

Cookies er små tekstfiler, som de websites, du besøger, eller de applikationer, du bruger, placerer på din enhed via din webbrowser. Filerne indeholder oplysninger om dig, dine indstillinger eller din enhed og kan hjælpe os med at forbedre din oplevelse på vores website. Vi bruger også cookies til at lagre oplysninger om vores prototyper, få et overblik over, hvordan du bruger vores services, samt blive klogere på, om vores nye funktioner er effektive.

Cookies på vores website kan være placeret af os, tredjeparter, vi samarbejder med, eller uafhængige tredjeparter, såsom annoncører.

Hvad er pixels?

Pixels er små, transparente billedfiler på en webside eller i en e-mail. Vi bruger dem til at forstå, hvordan du interagerer med vores services, herunder marketingmails. 

Hvad er sporingskoder?

Sporingskoder er kodestykker (snippets), der er placeret på websiden for at måle eksempelvis besøg og interaktioner. Vi bruger sporingskoder til at finde ud af, hvordan du interagerer med vores services, de annoncer, du ser, og mere generelt, hvordan du bruger vores platform.

I vores cookiepolitik finder du flere oplysninger og detaljer om, hvilke cookies og lignende teknologier vi bruger.

Dine rettigheder

Hvis vi opbevarer personoplysninger om dig, har du rettigheder i forhold til disse data som beskrevet nedenfor.

Disse rettigheder kan for eksempel være begrænset, hvis imødekommelse af din anmodning ville afsløre personoplysninger om en anden person, eller hvis du beder os om at slette oplysninger, som vi er lovmæssigt forpligtet til eller har en altoverskyggende legitim interesse i at beholde. Hvis du har uafklarede spørgsmål, har du ret til at klage til en datatilsynsmyndighed. Få mere information om, hvordan du gør det, i sektionen Databeskyttelse i vores supportcenter.

Få adgang til og download dine personoplysninger

Du har ret til at få at vide, om Trustpilot A/S behandler personoplysninger om dig eller ej, og, hvor de befinder sig, tilgå disse personoplysninger samt andre oplysninger om dataene. Få mere information om, hvordan du gør, i sektionen Databeskyttelse i vores supportcenter.

Hvis du har en virksomhedskonto på Trustpilot, eller endda hvis du ikke har en, kan du sende en e-mail til privacy@trustpilot.com og anmode om oplysninger om dine personoplysninger.

Rettelse og sletning af dine personoplysninger

Hvis nogen af de personoplysninger, vi har om dig, er forkerte eller vildledende, hvis dine personoplysninger ændres, eller hvis du ikke længere ønsker at blive vist på platformen, kan du selvrette, redigere eller slette oplysningerne via din brugerkonto på Trustpilot. Ellers er du velkommen til at sende en e-mail til privacy@trustpilot.com og anmode om at rette eller slette dine oplysninger. 

Se afsnittet 'Hvor længe lagrer vi dine personoplysninger?' for at få flere oplysninger om sletning af dine data.

Ret til at gøre indsigelse

Vi kan dele dine offentlige personoplysninger med visse partnere (se "Dine personoplysninger deles med uafhængige tredjepartstjenester, websites og virksomheder"). Hvis dine rettigheder tilsidesætter vores interesser, kan du fravælge, at vi deler sådanne data, ved at udfylde denne formular.

Andre rettigheder

Udover de ovennævnte rettigheder med hensyn til dine personoplysninger har du også ret til at gøre indsigelse mod behandlingen af dine personoplysninger og retten til at anmode om, at behandlingen af dine personoplysninger begrænses (især hvis vi ikke er nødt til at behandle oplysningerne for at opfylde kontraktmæssige eller juridiske forpligtelser, såsom behandling af dine personoplysninger til direkte markedsføringsformål). 

Du kan trække dit samtykke tilbage når som helst, i de tilfælde hvor vi har bedt om det. Du kan trække det tilbage ved enten at bruge funktionen i det relevante produkt eller kontakte os (se under 'Kontakt os' nedenfor). Hvis du beder os tilbagetrække dit samtykke til, at Trustpilot behandler dine oplysninger, vil det ikke påvirke databehandling, som allerede har fundet sted på det tidspunkt.

Bemærk, at ovenstående rettigheder ikke er absolutte og kan være begrænsede. Det kan for eksempel være, at vi ikke efterkommer din anmodning, hvis det ville betyde, at vi ville afsløre personoplysninger om en anden person, eller hvis du beder os om at slette oplysninger, som vi er lovmæssigt forpligtede til eller har nødvendige, legitime interesser i at beholde. Hvis du har uafklarede spørgsmål, har du ret til at klage til en datatilsynsmyndighed. Få mere information om, hvordan du gør det, i sektionen Databeskyttelse i vores supportcenter.

Databeskyttelsesrettigheder i USA

Dette afsnit giver yderligere oplysninger om de personoplysninger, vi indsamler fra forbrugere i USA, som har rettigheder i henhold til gældende statslige databeskyttelses- og privatlivslove. Disse love omfatter, men er ikke begrænset til, California Consumer Privacy Act, California Privacy Rights Act, Colorado Privacy Act, Connecticut Act Concerning Personal Data Privacy and Online Monitoring, Delaware Personal Data Privacy Act, Florida Digital Bill of Rights, Iowa Consumer Data Protection Act, Montana Consumer Data Privacy Act, Nebraska Data Privacy Act, New Jersey Data Privacy Act, New Jersey Data Privacy Act, New Jersey Data Privacy Act. Oregon Consumer Data Privacy Act, Texas Data Privacy and Security Act, Utah Consumer Privacy Act, Virginia Consumer Data Protection Act og enhver anden statslig eller lokal lovgivning, der gælder for amerikanske indbyggeres data. Disse love kan med tiden blive ændret, ophævet eller erstattet (“amerikanske databeskyttelseslove“).

Når der henvises til personoplysninger i dette afsnit, refererer det til "personoplysninger" eller "persondata", sådan som det er defineret i de gældende amerikanske databeskyttelseslove.

Du kan få mere at vide om de personoplysninger, vi indsamler, under 'De personoplysninger, vi indsamler' ovenfor. Vi indsamler disse data til de formål, der er beskrevet under 'Hvorfor og hvordan bruger vi dine personoplysninger?' ovenfor. Vi deler disse data med de tredjeparter, der er nævnt under 'Hvem kan få adgang til dine personoplysninger?' ovenfor.

I henhold til den amerikanske databeskyttelseslovgivning har du en række rettigheder med hensyn til de personoplysninger, vi har om dig, og vi er forpligtet til at imødekomme disse rettigheder, hvor de er gældende. Du kan få mere at vide om dine rettigheder i forbindelse ned de personoplysninger, vi indsamler, under 'Dine rettigheder' ovenfor.

I overensstemmelse med kravene i de amerikanske privatlivslove forskelsbehandler vi ikke nogen, der udøver sine rettigheder. Du kan udøve dine rettigheder ved at kontakte os via e-mail (privacy@trustpilot.com) eller på postadressen nedenfor. Vi gennemgår derefter din anmodning på baggrund af oplysningerne knyttet til din konto, herunder e-mailadressen. Du kan udpege en bemyndiget repræsentant til at udøve disse rettigheder på dine vegne.

Trustpilot kan overføre dine personoplysninger til tredjeparter, der indgår licensaftaler med os, og til vores partnere for f.eks. at vise personligt tilpassede annoncer til dig eller levere forbedringer til vores service. I henhold til amerikansk databeskyttelseslovgivning kan du anmode om at fravælge salg eller deling af dine personoplysninger til tredjeparter. For at administrere dine databeskyttelsespræferencer og fravælge salg eller deling af dine personoplysninger skal du anvende de tilgængelige funktioner til fravalg på vores dedikerede side Mine personlige oplysninger må ikke videresælges eller videregives. Du kan også kontakte os via e-mail (privacy@trustpilot.com) eller via mail ved hjælp af kontaktoplysningerne angivet nedenfor. 

Trustpilot vil aldrig sælge dine private personoplysninger, men for at overholde den amerikanske databeskyttelseslovgivning, hvor vi overfører dem til vores partnere med henblik på aktiviteter, herunder, men ikke begrænset til, at vise dig personligt tilpassede annoncer, licensering af vores data (se "Dine personoplysninger deles med uafhængige services, websites og virksomheder") eller for at levere forbedringer til vores tjeneste, giver vi dig mulighed for at fravælge. Vi anvender kun denne form for dataoverførsel, hvis vi mener, at det gavner dig ved at give dig en bedre oplevelse, servicekvalitet eller for at levere indhold, som du måske er interesseret i. 

Personoplysninger om mindreårige

Vores platform er ikke rettet mod børn under 18 år, og vi indsamler ikke bevidst personoplysninger fra sådanne mindreårige. Hvis du bliver opmærksom på, at en mindreårig under 18 år har givet os sine personoplysninger, bedes du kontakte os ved hjælp af kontaktoplysningerne nedenfor.

Ændringer af denne politik

Vi kan ændre denne politik fra tid til anden. Love, regler og branchestandarder udvikler sig, hvilket kan gøre disse ændringer nødvendige, eller vi kan foretage ændringer i vores services eller forretning. Vi offentliggør ændringerne på denne side og opfordrer dig til at læse vores persondatapolitik for at holde dig orienteret. 

Hvis vi foretager ændringer, der har en væsentlig indflydelse på dine databeskyttelsesrettigheder, underretter vi dig også via e-mail eller vores platform. Din fortsatte brug af vores platform eller services, efter vi har offentliggjort eller underrettet dig om ændringer i vores politik, betyder, at du accepterer og giver dit samtykke til den opdaterede politik. 

Kontakt os

Vi bestræber os på at gøre disse oplysninger så tydelige og transparente som muligt. Men hvis du stadig har spørgsmål om, hvordan vi behandler dine personoplysninger, eller hvis du vil gerne vil håndhæve dine rettigheder i henhold til vores politik, er du velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver på privacy@trustpilot.com.

Du kan kontakte os via e-mail: 

Trustpilot A/S
Pilestræde 58, 5. sal 
1112 København K 
Danmark
CVR-nummer: 30276582

Hvis det ikke løser dit problem at kontakte os, har du flere muligheder, for eksempel kan du indgive en klage til en datatilsynsmyndighed som Datatilsynet. Du kan læse mere om det i sektionen Databeskyttelse i vores supportcenter.

Du kan også finde yderligere ressourcer om databeskyttelse i vores supportcenter.

Tilbage til toppen