Vilkår og betingelser

(Version 3.0)

Nærværende brugervilkår og -betingelser (herefter benævnt ”Brugervilkår”) gælder for enhver brug af Trustpilots websites (herefter benævnt ”Website”), herunder, men ikke begrænset til, trustpilot.com, uk.trustpilot.com, dk.trustpilot.com m.fl.

Websitet udbydes af Trustpilot A/S, Pilestræde 58, 5. sal, 1112 København K, Danmark, CVR-nr.: 30 27 65 82, support@trustpilot.com. I nærværende Brugervilkår refererer ordene ”vi”, ”os” og ”vores” til Trustpilot.

Nærværende Brugervilkår omfatter alle regelsæt, politikker og retningslinjer, der henvises til i dette dokument, eller som vi på anden vis offentliggør på vores Website (som sådanne regler, politikker og retningslinjer kan ændres fra tid til anden), herunder, men ikke begrænset til:

I tilfælde af uoverensstemmelser mellem vilkårene indeholdt heri og vilkårene i Brugerretningslinjerne, vil Brugerretningslinjerne have forrang.

Ved at anvende Websitet accepterer du at være underlagt Brugervilkårene, herunder Brugerretningslinjerne. Hvis du ikke accepterer disse Brugervilkår, bedes du ikke bruge Websitet yderligere. Registreringen som bruger kræver din udtrykkelige accept af nærværende Brugervilkår.

SERVICES PÅ WEBSITET

1. Registreret bruger

1.1 For at få fuld adgang til at bruge Websitet skal du oprette en profil og registrere dig som bruger (herefter benævnt ”Registreret bruger”).

1.2 Du skal være 18 år eller ældre for at blive en Registreret bruger.

1.3 Det er kun tilladt at oprette én profil pr. person på Websitet. Profilen er personlig og må ikke overdrages til andre.

1.4 For at blive en Registreret bruger skal du bruge et password. Du vælger dit eget password, som skal bruges sammen med din e-mailadresse, når du logger på Websitet. Alternativt sender vi passwordet til dig. Passwordet er personligt og må ikke overdrages eller på anden måde gøres tilgængeligt for andre. Det er dit ansvar at sikre, at passwordet ikke falder i hænderne på en tredjepart. Hvis du bliver opmærksom på, at passwordet er eller kan være blevet kompromitteret, er du forpligtet til at informere os herom. Vi kan og vil ændre passwordet, hvis der er risiko for, at det er blevet kompromitteret eller bruges i strid med Brugervilkårene.

1.5 Som en del af registreringsprocessen skal du vælge et brugernavn. Brugernavnet vil blive vist på Websitet, når du skriver eller kommenterer på anmeldelser eller producerer brugergenereret indhold (se 2.1 nedenfor) på Websitet. Derfor skal du overveje, om du ønsker at anvende et brugernavn, som kan bruges til at identificere dig. Brugernavnet må ikke (i) være stødende eller fornærmende på anden måde, (ii) indeholde betegnelserne ”Gæst”, ”Admin”, ”.dk”, ”.com”, osv. eller (iii) indeholde karakteristika, der tilhører en tredjepart, herunder navne på berømte personer eller personlige navne, som du ikke har rettighederne til. Du garanterer, at dit brugernavn ikke krænker eventuelle rettigheder (herunder eventuelle intellektuelle ejendomsrettigheder) tilhørende eventuel tredjepart og/eller som vedrører Brugervilkårene. Hvis du har valgt at uploade et profilbillede, gælder de begrænsninger og garantier, der er angivet i denne paragraf 1.5, for dit profilbillede, og du bekræfter, at du har al adkomst og alle rettigheder til billedet.

1.6 Vi kan til enhver tid uden varsel og forbehold slette, suspendere eller ændre din profil, hvis du overtræder, eller vi har formodet mistanke om, at du har overtrådt nærværende Brugervilkår eller gældende lovgivning. Hvis du sletter din profil, vil du ikke længere have adgang til services på Websitet, som kræver din oprettelse og/eller dit login som en Registreret bruger. Hvis du sletter din profil, forbeholder vi os ret til at slette det brugergenererede indhold (se 2.1), som du har produceret på Websitet.

1.7 Derudover forbeholder vi os ret til uden varsel eller begrundelse at slette din profil og dit brugergenererede indhold (se 2.1) til enhver tid. I sådanne tilfælde gælder vores ansvarsfraskrivelse uden begrænsninger.

1.8 Det er ikke tilladt at skaffe eller forsøge at skaffe sig adgang til de dele af Websitet, der kræver brugerregistrering, hvis du ikke er en Registreret bruger.

2. Brugergenereret indhold fra registrerede brugere

2.1 Rettighederne (herunder alle intellektuelle ejendomsrettigheder) til eventuelle materialer, oplysninger, notifikationer, anmeldelser, artikler eller andre typer af kommunikation (herefter benævnt ”Brugergenereret indhold”) oprettet på Websitet af Registrerede brugere overdrages i videst muligt omfang tilladt i henhold til gældende lovgivning til Trustpilots ikke-eksklusive brug. Registrerede brugere er ikke berettiget til royalty eller anden form for godtgørelse eller honorering relateret til et sådant Brugergenereret indhold. Vi kan frit anvende og overdrage Brugergenereret indhold. Vores ikke-eksklusive adgang til frit at anvende Brugergenereret indhold gælder uigenkaldeligt uden tidsbegrænsning og uden territoriale begrænsninger.

2.2 Registrerede brugere er ansvarlige for det Brugergenererede indhold, som de offentliggør på Websitet.

2.3 Registrerede brugere garanterer, at alt Brugergenereret indhold, de offentliggør på Websitet, er korrekt og sandfærdigt (hvor de angiver fakta) eller oprigtigt ment (hvor de angiver meninger).

2.4 Reglerne for, hvad Registrerede brugere må skrive om, er underlagt Brugerretningslinjerne.

2.5 Registrerede brugere må ikke offentliggøre Brugergenereret indhold på Websitet, som

  • er af markedsføringsmæssig karakter eller til markedsføringsmæssige formål
  • er ulovligt, stødende, vildledende, misvisende, falsk, truende, krænkende, chikanerende, injurierende, nedgørende, skadevoldende, vulgært, pornografisk eller uanstændigt
  • er af seksuel, politisk eller racemæssig diskriminerende karakter krænker andre personers rettigheder, herunder eventuelle intellektuelle ejendomsrettigheder
  • er krænkende eller på nogen måde overtræder gældende lokale, nationale eller internationale love eller forordninger
  • overtræder nærværende Brugervilkår, herunder Brugerretningslinjerne
  • har et konkurrencebegrænsende eller ulovligt formål og/eller indhold (eller fremmer ulovlige formål)
  • er teknisk skadeligt (herunder, men ikke begrænset til, computervira, logiske bomber, trojanske heste, orme, skadelige komponenter, korrupte data eller anden skadelig software, data eller adfærd).

2.6 Brugere, der producerer Brugergenereret indhold, garanterer i ethvert henseende, at det Brugergenererede indhold er lovligt og i overensstemmelse med Brugervilkårene. Hvis vi bliver underrettet om eller på anden måde bliver opmærksomme på, at Brugergenereret indhold overtræder gældende lovgivning og/eller Brugervilkårene, kan vi slette det Brugergenererede indhold uden varsel, og vi kan, afhængigt af overtrædelsens karakter, underrette den krænkede part og/eller myndighederne om overtrædelsen. Vores ret til at slette er ikke betinget af, at vi angiver en begrundelse herfor, selv om vi altid vil bestræbe os på at informere den Registrerede bruger om eventuelle sletninger og årsagen hertil.

2.7 Den Registrerede bruger giver os hermed ret til at iværksætte og udføre ethvert juridisk tiltag, som vi anser for nødvendigt, i tilfælde af krænkelse af den Registrerede brugers Brugergenererede indhold.

2.8 Den Registrerede bruger skal garantere at holde os skadesløse for et hvilket som helst krav, der måtte blive gjort gældende mod os som følge af den Registrerede brugers overtrædelse af Brugervilkårene, Brugerretningslinjerne eller gældende lovgivning. Den Registrerede bruger er forpligtet til at holde os skadesløse for og fritage os fra ethvert krav eller tab som følge af tredjepartskrav, der gøres gældende mod os som følge af den Registrerede brugers Brugergenererede indhold.

2.9 Vi kan til enhver tid anmode om oplysninger om det Brugergenererede indhold fra den Registrerede bruger, herunder dokumentation, der understøtter oplysningerne i det Brugergenererede indhold. Den Registrerede bruger skal f.eks. dokumentere, at det Brugergenererede indhold er baseret på en faktisk købs- eller serviceoplevelse i en faktisk kunderelation til den virksomhed, som det Brugergenererede indhold vedrører.

GENERELLE VILKÅR

3. Rettigheder

3.1 Indholdet på Websitet, herunder, men ikke begrænset til, intellektuelle ejendomsrettigheder, tekst, kendetegn, grafik, ikoner, billeder, beregninger, referencer og software, tilhører Trustpilot eller en tredjepartsejer (udover den Registrerede bruger) og er beskyttet af dansk eller international lovgivning, herunder den danske ophavsretslov, den danske varemærkelov, den danske markedsføringslov osv. Hvis du kommer med feedback, ideer eller forslag til Websitet eller de services, der er tilgængelige herpå (”Feedback”), er vi berettigede til frit og uden begrænsning at anvende denne Feedback.

3.2 Uautoriseret kopiering, distribution, fremvisning eller anden brug af Websitet eller dele heraf er en overtrædelse af dansk og/eller anden lovgivning og kan således medføre civilretlige og strafferetlige sanktioner.

3.3 I videst muligt omfang tilladt i henhold til gældende lovgivning overdrages retten til gratis brug af det Brugergenererede indhold til os uigenkaldeligt, uden tidsbegrænsning og uden territoriale begrænsninger, ved indsendelse af det Brugergenererede indhold til os.

3.4 Downloading og anden digital kopiering af indholdet på Websitet eller dele heraf er kun tilladt til personlig, ikke-kommerciel brug, medmindre andet er aftalt med os skriftligt eller er tilladt i henhold til gældende præceptiv lovgivning.

3.5 Alle virksomhedsnavne, varemærker og andre forretningskendetegn på Websitet tilhører enten Trustpilot eller en tredjepart (udover den Registrerede bruger) og må kun anvendes til forretningsmæssige formål efter forudgående tilladelse fra hhv. os eller tredjepart.

4. Personoplysninger

4.1 Vi foretager forskellige former for behandling af personoplysninger i forbindelse med brugen af Websitet. Vores behandling af personoplysninger sker under iagttagelse af vores Persondatapolitik, som kan findes på dk.legal.trustpilot.com/for-reviewers/end-user-privacy-terms.

Ved at acceptere Brugervilkårene erklærer du, at du har læst og accepteret vores Persondatapolitik.

5. Ansvarsfraskrivelse og skadesløsholdelse

5.1 Websitet samt indhold og services, der er tilgængelige via Websitet, leveres ’som det er’, og vi indestår ikke for indholdet eller nøjagtigheden af det Brugergenererede indhold eller Websitet og er ikke ansvarlige for vores eller andres sletning eller blokering af det Brugergenererede indhold. Vi kan til enhver tid efter eget skøn og uden eventuelt erstatningsansvar slette ethvert indhold på Websitet. Vi fraskriver os udtrykkeligt alle betingelser, garantier og andre vilkår, som ellers måtte være underforstået ved lov, sædvaneret eller billighedsret.

5.2 Vi hverken gennemgår eller overvåger Brugergenereret indhold, som offentliggøres på Websitet. Uanset ovenstående kan vi til enhver tid undersøge og redigere (herunder anonymisere) Brugergenereret indhold, f.eks. hvis sådanne handlinger er (i) foranlediget af tredjepartsanmodninger, (ii) påkrævet i henhold til gældende lovgivning eller (iii) nødvendige for det Brugergenererede indholds overholdelse af vores Brugerretningslinjer.

5.3 Vi er ikke ansvarlige for indholdet af det Brugergenererede indhold. Vores ansvarsfraskrivelse gælder for alt Brugergenereret indhold, herunder Brugergenereret indhold, som er blevet redigeret af os (se 5.2). Vi er ikke ansvarlige for eventuelle links til tredjepartswebsites i det Brugergenererede indhold, herunder indholdet på den side, som det Brugergenererede indhold linker til.

5.4 Anbefalinger, anmeldelser og lignende af specifikke virksomheder, services, e-virksomheder osv. på Websitet er kun vejledende. Vi er under ingen omstændigheder ansvarlige for indholdet på Websitet. Brugen af Trustpilot er i enhver henseende udelukkende de Registrerede brugeres ansvar. Vi er ikke ansvarlige for tilgængeligheden af Websitet.

5.5 Vi kan under ingen omstændigheder gøres erstatningsansvarlige for brug af Websitet, herunder for (i) tab af fortjeneste, omsætning, forretning, forretningsmuligheder, goodwill, driftstab, tab eller korrumpering af data eller gendannelse af data, sikkerhedsbrud forårsaget af svigt af tredjeparters telekommunikationsnetværk og/eller internettet, forventede besparelser eller forventet omsætning (uanset om dette er direkte, indirekte eller følgetab), (ii) eventuelt tab eller erstatning som følge af erstatningsansvar over for tredjeparter (både direkte, indirekte eller følgetab) eller (iii) eventuelt andet indirekte tab eller følgetab overhovedet.

5.6 Intet i Brugervilkårene udelukker eller begrænser vores ansvar for død eller personskade som følge af uagtsomhed eller ansvar for svigagtig vildledning eller vildledende fremstilling af et grundlæggende forhold eller eventuelt andet ansvar, som ikke kan udelukkes eller begrænses i henhold til gældende lovgivning.

6. Andre Brugervilkår

6.1 Vi kan til enhver tid og uden varsel revidere eller ændre disse Brugervilkår eller efter eget skøn og uden varsel lukke, ændre eller omstrukturere Websitet. Som Registreret bruger accepterer du at være omfattet af de til enhver tid gældende Brugervilkår. Enhver revidering eller ændring af Brugervilkårene vil blive angivet på Websitet. De Registrerede brugere accepterer, at den fortsatte brug af Websitet efter eventuel offentliggjort ændret version af Brugervilkårene er en accept af de ændrede Brugervilkår.

6.2 Hvis nogen del af disse Brugervilkår skulle blive anset for ulovlig eller uden retskraft og derfor ikke kan håndhæves, påvirker dette ikke gyldigheden og håndhævelsen af den resterende del af Brugervilkårene.

7. Varighed og opsigelse

7.1 Vi kan til enhver tid opsige din ret til at tilgå og bruge de services, der er tilgængelige via Websitet, uanset årsag og uden ansvar. Hvis vi gør det, eller hvis du vælger at slette din profil, vil alle rettigheder, du måtte have opnået herigennem, omgående ophøre. Afsnit 2-8 vil fortsat være gældende efter ethvert ophør af Brugervilkårene.

8. Lovvalg og værneting

8.1 Brugervilkårene er underlagt dansk lovgivning, og medmindre andet er angivet, gælder dansk rets almindelige regler i ethvert indbyrdes forhold mellem os og de Registrerede brugere og brugerne af Websitet. Eventuelle tvister og uoverensstemmelser skal bringes for domstolene i Trustpilots danske jurisdiktion, medmindre dette strider imod præceptive værnetingsregler.

Tilbage til toppen